ErhvervsPhD: Gode relationer til eleverne er lærernes bedste værktøj – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Ph.d. > Samarbejde > Samarbejdshistorier > ErhvervsPhD: Gode rela...

01. juli 2016

ErhvervsPhD: Gode relationer til eleverne er lærernes bedste værktøj

pædagogik

Det er veldokumenteret i den pædagogiske forskning, at skoleelever lærer mere og trives bedre, hvis de har positive relationer til deres lærer, men det er ofte svært at omsætte den viden til praksis ude i klasseværelserne. Adjunkt Louise Klinge Nielsen, der har forsket i lærer-elev-relationer, hjælper nuværende og kommende lærere med at bygge bro mellem teori og praksis, når hun på baggrund af sin forskning og lærererfaring giver dem konkrete anvisninger i, hvordan de skaber gode relationer til deres elever.

Da Louise Klinge Nielsen i en årrække arbejdede som lærer i folkeskolen, oplevede hun, at de relationer, som hun og hendes kolleger opbyggede med eleverne – positive såvel som negative – mere handlede om menneskelige tilfældigheder end om systematisk pædagogisk arbejde. Det gav hende ideen til forskningsprojektet Lærerens relationskompetence.  

- I løbet af projektet observerede og videooptog jeg fire læreres undervisning og interviewede derefter både lærerne og eleverne om deres oplevelser med undervisningen for at få konkret viden om, hvad lærerne gjorde, og hvordan det påvirkede deres elever. Det har givet mig mulighed for at bidrage til, at nuværende og kommende lærere kan få en mere systematisk tilgang til deres interaktioner med eleverne. Jeg kan fortælle dem, hvad der virker, og ikke mindst hvorfor det virker, fordi jeg ved, hvordan deres adfærd påvirker eleverne, fortæller Louise Klinge Nielsen, hvis forskningsprojekt er en såkaldt ErhvervsPhd, der var et samarbejde mellem Professionshøjskolen Metropol og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

De gode relationer er afgørende for det faglige udbytte

Det er en central pointe i Louise Klinge Nielsens afhandling, at den faglige progression i timen afhænger af vellykkede relationer mellem elever og lærer. Hvis eleverne fx bliver skældt ud og irettesat meget, går det ud over deres selvtillid og koncentration og dermed også deres læring.

- Lærerne skal være meget bevidste om, hvordan deres adfærd påvirker eleverne, og det kræver, at de så at sige lærer ”at se sig selv udefra” for at gennemskue, hvad der er hensigtsmæssige reaktioner på fx uro i timen. Stress er selvfølgelig en svær modstander i den forbindelse. En stresset og fraværende lærer har ikke overskud til at hjælpe urolige elever ved at anvise handlingsalternativer, men hæver bare stemmen og skælder ud.

Forskningsresultater formidlet bredt

Louise Klinge Nielsen, som vandt ErhvervsPhD-foreningens formidlingspris i 2012, har prioriteret formidlingen af sine forskningsresultater meget højt. Det er blandt andet sket i form af workshops, artikler og foredrag for tusindvis af pædagoger, grundskole- og gymnasielærere, som udgør den primære målgruppe for hendes arbejde. Men hun har også formidlet sine pointer i den brede offentlighed i form af artikler og kronikker i dagspressen og fagblade samt via optrædener i radio og tv.

Flere forlag har desuden udvist interesse for at udgive Louise Klinge Nielsen ph.d.-afhandling som lærebog, primært til læreruddannelsen. Louise Klinge Nielsen har valgt at skrive kontrakt med Dafolo, bl.a. fordi de jævnligt afholder konferencer for lærere, hvilket kan hjælpe med at formidle bogens indhold bredt.   

Louise Klinge Nielsen er ansat som adjunkt ved Professionshøjskolen Metropol, hvor hun underviser lærerstuderende og efter- og videreuddanner nuværende lærere.