Cybersikkerhed fra kold krig til Snowden – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Ph.d. > Samarbejde > Samarbejdshistorier > Cybersikkerhed fra kol...

11. maj 2016

Cybersikkerhed fra kold krig til Snowden

ErhvervsPhD Sanne Aagaard Jensen og hendes vejleder Andreas Marklund på taget af Danmarks nye kommunikationsmuseum ENIGMA på Østerbro. Museet ligger i den gamle posthusbygning på Trianglen, lige op ad Fælledparken.

Af Pernille Munch Toldam

ErhvervsPhD

Telekommunikation og sikkerhed under den kolde krig og frem til starten af 90’erne er omdrejningspunktet for ErhvervsPhD Sanne Aagaard Jensen ph.d.-afhandling, som hun skriver i samarbejde med Danmarks nye kommunikationsmuseum ENIGMA.

’Plan’ stod der på det falmede omslag, der var foldet om en stak dokumenter, som Sanne Aagaard Jensens kollega var faldet over i arkivet på Post- & Telemuseet i Købmagergade. Det var omkring jul 2012, og Sanne, der var studentermedhjælper på museet, skulle snart i gang med sit speciale på historiestudiet. Med en stor interesse for den kolde krig var hun ikke i tvivl om, at specialet skulle beskæftige sig med denne periode, men en helt præcis kurs for specialet havde hun endnu ikke.


Sanne Aagaard Jensen

ErhvervsPhD på historiestudiet på Saxo-Instituttet
 

Ph.d. Andreas Marklund
Vejleder for Sanne Aagaard Jensen og forsker på ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation. Tidligere ekstern lektor på Saxo-Instituttet fra 2003 til 2008.

 

Følg med i udviklingen af det nye kommunikationsmuseum, der i øjeblikket er i flytteproces fra Købmagergade til Østerbro, på museets facebookprofil.

 

Det nye museum åbner for offentligheden i 2017, men indtil da kan du læse blogindlæg af Sanne Aaagaard Jensen, Andreas Marklund og deres kollegaer på enigma.dk.

Med historikerens næse for den gode kilde tog hun derfor et nærmere kig på dokumenterne fra arkivet. ’Planen’, som papirerne beskrev, viste sig at være de originale dokumenter til den såkaldte 7,9 millioner-plan, der blev lavet i slutningen af 1950’erne, og som indeholdt en beslutning om at bruge 7,9 mio. kr. på en række fysiske forbedringer af kommunikationsnettet i Danmark.

- Jeg forstod absolut ingenting af, hvad det gik ud på. Materialet var meget teknisk og beskrev forskellige typer af kabler i det danske telefonnetværk. Det gik op for mig, at det – i lyset af den kolde krig – måtte handle om atomsikring af kommunikationsnettet, og det tændte noget i mig. Jeg begyndte at ane en mulighed for at kombinere min store interessere for den kolde krig med kommunikationshistorien. I mit speciale, som jeg lavede i samarbejde med museet, undersøgte jeg således, hvordan Post- og Telegrafvæsenet og de danske telefonselskaber begyndte at samarbejde med forsvaret under den tidlige kolde krig, fortæller Sanne Aagaard Jensen.

I dag er historikeren både færdig med specialet og med studenterjobbet. Men hun er ikke færdig med ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation, som Post- & Telemuseet i mellemtiden har skiftet navn til. Her er hun i gang med sin ErhvervsPhD-afhandling, der også har den kolde krig og kommunikation som omdrejningspunkt.

- I afhandlingen fokuserer jeg på telekommunikation og sikkerhed under den kolde krig, og jeg undersøger bl.a., hvordan man i stigende grad – og i takt med den teknologiske udvikling – så telekommunikation som et potentielt sikkerhedspolitisk problem i NATO-landene. I tilfælde af en krise ville alle dele af samfundet være afhængige af, at kommunikationskanalerne fungerede, men hvad skulle der egentlig ske, hvis det kom til krig – hvem skulle fx have mulighed for at kommunikere? Det er et af de spørgsmål, jeg arbejder med, fortæller Sanne Aagaard Jensen.

Frugtbart samarbejde

Som ErhvervsPhD deler Sanne Aagaard Jensen, i modsætning til en ordinær ph.d.-studerende, der kun har ansættelse på universitetet, sin arbejdstid fifty-fifty mellem universitetet og museet. Arbejdet på museet består bl.a. i at være med til at udvikle det nye kommunikationsmuseum, som åbner i 2017. Her bliver forholdet mellem kommunikation og sikkerhed et af den nye udstillings temaer.

- De to forskellige arbejdssammenhænge befrugter hinanden utrolig godt. Samarbejdet med museet giver mig mulighed for at formidle min viden meget bredt og ikke kun til andre forskere. Men min forskning bliver også beriget af, at jeg, gennem museet og udviklingen af de nye udstillinger, får et både bredt og meget aktuelt blik på kommunikationsområdet. Fx giver aktuelle debatter om tele- og cybersikkerhed mig nye perspektiver - jeg finder spørgsmål her i samtiden, som jeg så stiller fortiden, forklarer hun.

Ny viden kvalificerer udstillingerne

Andreas Marklund, der er historiker, ph.d., forsker på museet og Sanne Aagaard Jensens vejleder, ser også store fordele ved samarbejdet med universitetet.

- Forskning har generelt en høj prioritet på vores museum, og vi har en ambition om at lave udstillinger, som ikke kun baserer sig på forskning, men som i sig selv er forskningsprodukter. Vi skal ikke levere allerede velkendte facts, vi skal levere nye perspektiver og undersøge verden via vores udstillinger. Derfor er det super vigtigt, at vi har et godt forskernetværk, og det er Sanne med til at opbygge, siger Andreas Marklund, der gerne ser, at museet skal være meget aktualitetsorienteret, og at udstillingerne skal tage udgangspunkt i aktuelle spørgsmål og debatter.

- Vi skal bruge vores historiske viden til at give dybde og perspektiv til samtiden, og vi skal kunne lægge os op ad, hvad man taler om i den offentlige diskurs. Vi har brug for en konstant leverance af ny viden, og der er Sanne som ph.d. en væsentlig ingrediens, siger han.

Og netop forbindelsen fra fortiden til nutiden er væsentlig for at forstå, hvordan den teknologiske udvikling spiller sammen med vores opfattelse af sikkerhed.

- Jeg linker datidens muligheder og dilemmaer til nutiden og vores måde at tænke kommunikation og sikkerhed på i dag. Jeg vil finde ud af, hvad man har tænkt og gjort i forhold til sikkerhed, når nye kommunikationsteknologier som fx satellitkommunikation er blevet introduceret. I mine kilder støder jeg tit på beskrivelser af nye teknologier, som man finder ud af, at der er nogle sikkerhedsproblemer forbundet med. Men jeg ser også eksempler, hvor det går den anden vej: man har et sikkerhedsproblem, som man forsøger at løse ved hjælp af ny teknologi. Den der dialektik mellem sikkerhed og teknologi er jeg meget interesseret i, forklarer Sanne Aagaard Jensen.

Uopdyrket forskningsområde

Telekommunikationshistorie er et relativt uudforsket område, og det har ikke været så direkte at gå til for ph.d.-stipendiaten.

- De fleste af mine kilder er noget meget teknisk materiale. Det handler om forskellige typer af kabler, om forstærkerstationer, telefoncentraler osv., så der har været en helt ny terminologi, jeg har skullet læse mig ind i. Man er nødt til at kunne forstå den teknologiske udvikling for at kunne forstå, hvilke politiske og kulturelle konsekvenser den har haft. Kommunikationsområdet er helt ekstremt vigtigt for den måde, vores samfund fungerer på, men linket mellem de to områder er ikke belyst ordentligt endnu. Tit bliver det beskrevet lidt a la ’så gik vi fra fastnettelefonen til mobiltelefonen, og på et tidspunkt kom internettet’ – uden at man tager stilling til, hvad det egentlig har haft af overordnede politiske konsekvenser for den måde, vi tænker sikkerhed på, siger Sanne Aagaard Jensen og bliver bakket op af Andreas Marklund:

- Seriøs akademisk telekommunikationshistorie er en mangelvare - især forskning, hvor man kombinerer teknologihistorien med samfundsforskningen. Der er meget fin teknologihistorisk forskning, der har fokus på de tekniske systemer, men den historieforskning, hvor man kombinerer den politiske og kulturelle historie med det teknologihistoriske, er mangelfuld. Det unikke ved Sannes afhandling er, at hun ser på, hvordan de her to forskellige diskurser påvirker og har indflydelse på hinanden. Måske er det den menneskelige aktør, der er linket mellem de to, siger Andreas Marklund.

Civil kommunikation i fokus

Telekommunikationsområdet blev prioriteret højt i den periode, Sanne Aagaard Jensen undersøger. Opfattelsen var i stigende grad den, at det ikke kun var staten og militæret, der var afhængige af systemerne – det var hele samfundet. Civile skal også kunne kommunikere i krisetider, og man begyndte derfor at prioritere civil kommunikation og at poste mange penge i at sikre det offentlige netværk og oprette nye kabler og ruter, så man altid ville kunne få beskeder frem. Ideen om et fleksibelt kommunikationssystem ligger også til grund for det tidlige internet, der blev udviklet i USA i 1960’erne. Pointen var, at kommunikationen skal være uafhængig af et centrum, så den stadig fungerer, selvom centrum bliver ødelagt af fx en a-bombe. 

- Den måde, vi tænker kommunikationssikkerhed på i dag, bygger i høj grad på tanker, der opstod under den kolde krig. NATO og det danske forsvar involverede en række civile aktører i arbejdet, fordi det var folk i Post- og Telegrafvæsnet og i de private telefonselskaber, der vidste mest om emnet. De blev de nye sikkerhedseksperter. Det peger frem imod i dag, hvor det også er private virksomheder, der leverer og står for infrastrukturen på tele- og kommunikationsområdet – og dermed er dem, staten er afhængig af i krisesituationer. Dette samarbejde vakte også dengang en del spændinger, for hvor meget kan staten egentlig forlange af private virksomheder, når det kommer til vores fælles sikkerhed? Når jeg sidder og læser om debatten dengang, ser jeg mange ligheder med nutidens debat, forklarer Sanne Aagaard Jensen og uddyber:

- I dag handler meget af debatten også om, hvem de private virksomheder er ansvarlige overfor. Er det staten, eller er det kunderne? Vi ser det fx i forbindelse med logningsbekendtgørelsen og med Snowdens afsløringer af NSA’s samarbejde med forskellige private televirksomheder, der gemmer kundedata og samarbejder med efterretningstjenesterne. Det stiller virksomhederne i nogle vanskelige situationer, for som kunde vil man gerne kunne stole på, at de passer på ens oplysninger.

Ny teknologi – gamle dilemmaer

Ph.d.-vejleder Andreas Marklund lægger vægt på, at afhandlingen lægger sig ind i en lang historie, der bl.a. handler om overvågning.

- Hvis man går tilbage i historien, så var postmestrene i 16-1700-tallet allerede lidt i samme situation. De var kongens tjenere, men de var også publikums tjenere. Kunderne forventede fortrolighed og sikkerhed, og hvis ikke posten kom frem, som den skulle, benyttede de sig af andre midler. Men samtidig havde posten et ansvar over for kongen, og al samfundsfaglig information, der truede kongeriget, skulle rapporteres asap til kongen. Det var et stort dilemma for den tids postmestre, forklarer Andreas Marklund og bliver suppleret af Sanne Aagaard Jensen.

- Det er spændende, at vi tænker mit projekt ind i et meget længere historisk perspektiv. Ideen om sikker kommunikation berører et ganske universelt dilemma: Vi skal både værne om borgernes privatliv og statens sikkerhed – men spørgsmålet er, hvordan man vægter de to ting over for hinanden. Og så er der jo også altid dilemmaet med, hvem der skal betale for det.